Avisen Kristianstadsbladets forsøg på i samarbejde med pladebutikken Skivlagret at sælge CDer via internettet til avisens abonnenter er ikke blevet den succes, man havde regnet med. Da forsøget blev indledt i marts i år var forventningerne høje. I kraft af at CDerne kunne leveres sammen med avisen allerede næste morgen, mente man at have løst et af e-handlens store problemer: hurtig og effektiv levering. Modellen skulle efter en testperiode kunne anvendes til en lang række e-handelsprodukter.









